Gulvafslibning i Herlev

Trægulve i tæt forstads- og bynær boligstruktur

Boligstrukturen er kendetegnet ved en kompakt og sammenhængende bebyggelse, hvor etageejendomme, rækkehuse og ældre villakvarterer ligger tæt. En stor del af boligmassen er opført i perioder med fokus på effektiv arealudnyttelse, hvilket har resulteret i planløsninger med begrænset plads og tydelige gangzoner. Trægulve indgår som en fast del af den indvendige bygningsopbygning og er ofte placeret i rum, der benyttes intensivt i dagligdagen.

Bygningernes alder spænder over flere årtier, hvilket giver variation i gulvenes materialer, opbygning og overflader. Ældre bygninger rummer ofte massive trægulve med tydelige samlinger, mens nyere byggeri i højere grad anvender mere ensartede gulvopbygninger. Denne forskel afspejler sig i både slidmønstre og overfladens udtryk over tid.

Bebyggelsestætheden er generelt høj, og afstanden mellem bygningerne er kort. Det betyder, at indeklimatiske forhold i høj grad påvirkes af fælles konstruktioner, nabobyggeri og begrænset luftcirkulation. Temperatur og luftfugtighed varierer gennem året, men inden for relativt stabile rammer sammenlignet med åbne boligområder. Disse forhold har betydning for, hvordan trægulve bevæger sig og ældes.

Anvendelsen af boligerne er næsten udelukkende helårsbaseret med daglig brug. Rummene benyttes kontinuerligt til ophold, bevægelse og almindelig husholdning, hvilket giver et jævnt og vedvarende slid på gulvfladerne. Belastningen følger faste døgnrytmer og er relativt ensartet året rundt uden større sæsonudsving.

Planløsningerne varierer mellem kompakte lejligheder og mere åbne boligformer, men fælles for dem er, at gulvfladerne indgår som gennemgående elementer i boligens rumlige forløb. Samlet set indgår trægulve i en boligmasse præget af høj tæthed, kontinuerlig helårsanvendelse og bynære fysiske rammer, hvilket skaber forudsigelige og koncentrerede slidforhold på tværs af kommunen.