Gulvmand i Herlev

Boligforhold i tæt forstadsstruktur

Kommunens boligstruktur er præget af klassisk forstadsbebyggelse med en blanding af parcelhuskvarterer, rækkehuse og etageboliger. Mange af parcelhusene er opført i udstykninger fra 1950’erne til 1970’erne, hvor ensartede boligområder med enfamiliehuse på egne grunde blev etableret tæt på hovedstaden. Planløsningerne er typisk centreret omkring opholdsrum i stueplan, hvor køkken, stue og entré udgør de mest benyttede arealer i hverdagen.

I områder med rækkehuse og tæt-lav bebyggelse er boligerne mere kompakte, og gangarealer og opholdsrum ligger tættere samlet. Den daglige aktivitet koncentreres derfor i færre rum, hvor gennemgang og ophold sker i de samme zoner. Det giver en jævn belastning af de centrale gulvflader gennem hele året.

Kommunen rummer også etageboliger fra flere byggetider, især i de mere centrale dele. Her er planløsningerne typisk mere kompakte, og gulvfladerne i opholdsrum og gangarealer anvendes intensivt i dagligdagen. Mange af disse boliger har været beboet gennem længere tid, hvilket afspejles i et stabilt brugsmønster.

Den generelle tæthed i bebyggelsen er højere end i mange andre forstadskommuner, og boligerne ligger ofte tæt op ad hinanden med begrænsede udendørsarealer. Det betyder, at en større del af hverdagslivet foregår indendørs, hvilket giver en jævn og kontinuerlig belastning af gulvfladerne.

Samlet set er kommunen kendetegnet ved tæt forstadsstruktur, blandede boligtyper og stabil helårsbeboelse. Brugsmønstret er overvejende ensartet og knyttet til daglig aktivitet i opholdsrum og gennemgangsarealer året rundt.