Gulvmand i Kalundborg

Boligforhold i kystnær kommune med landsbypræg

Kommunens boligstruktur er sammensat af parcelhuskvarterer i de større byområder og fritliggende huse i landsbyer og mindre bebyggelser. Mange parcelhuse er opført i udstykninger fra 1960’erne og frem, hvor ensartede boligområder med enfamiliehuse på egne grunde præger store dele af bebyggelsen. Her er planløsningerne typisk centreret omkring opholdsrum i stueplan, hvor køkken, stue og entré danner rammen om den daglige aktivitet.

I de mindre bysamfund og landsbyer findes ældre huse fra forskellige perioder, ofte med mere varierede planløsninger og mindre rum. Disse boliger har typisk været beboet i længere tid, og brugen af rummene afspejler et stabilt beboelsesmønster med jævn aktivitet gennem hele året.

Kommunen rummer også områder med rækkehuse og tæt-lav bebyggelse, hvor boligerne er mere kompakte. Her samles den daglige brug i færre rum, hvor gennemgang og ophold sker i de samme arealer. Det giver en mere koncentreret belastning af de centrale gulvflader.

Langs kyststrækninger og i sommerhusområder findes desuden fritliggende huse, hvor brugen kan variere gennem året. Nogle boliger anvendes som fritidsboliger med perioder uden aktivitet, mens andre er helårsbeboede. Det skaber en boligstruktur med både stabil daglig brug og sæsonprægede belastningsperioder.

Samlet set er kommunen præget af en kombination af parcelhuskvarterer, landsbyområder og kystnære boligfelter. Brugsmønstret er overvejende knyttet til helårsbeboelse, men med tydelige variationer i de områder, hvor fritidsbrug spiller en rolle gennem året.