Gulvmand i Køge

Boligforhold i kystnær forstadskommune

Kommunens boligstruktur er præget af en blanding af parcelhuskvarterer, ældre byområder og nyere boligudstykninger. Mange parcelhuse er opført i planlagte udstykninger fra 1960’erne og frem, hvor ensartede boligområder med enfamiliehuse på egne grunde udgør en stor del af bebyggelsen. Her er planløsningerne typisk centreret omkring opholdsrum i stueplan, hvor køkken, stue og entré danner rammen om den daglige aktivitet.

I de ældre byområder findes huse og mindre etageejendomme fra forskellige perioder, ofte med mere kompakte planløsninger og mindre rum. Disse boliger ligger typisk tættere, og gennemgangsarealer anvendes jævnt gennem hele året som en del af almindelig helårsbeboelse.

Kommunen rummer også nyere områder med rækkehuse og tæt-lav bebyggelse, hvor boligerne er mere kompakte, og opholdsrum ligger samlet. Her koncentreres den daglige aktivitet i færre rum, hvilket giver en jævn belastning af de centrale gulvflader.

Langs kysten og i de fjordnære områder findes desuden boligfelter med fritliggende huse, hvor klimaet kan påvirke indeklima og brugsmønster. Boligerne er typisk helårsbeboede, men kan have variation i belastningen afhængigt af husstandens størrelse og brug gennem året.

Samlet set er boligstrukturen i kommunen præget af parcelhuskvarterer, ældre byområder og nyere tæt-lav bebyggelse i kystnære omgivelser. Brugsmønstret er overvejende stabilt og knyttet til helårsbeboelse, hvor opholdsrum og gennemgangsarealer anvendes jævnt gennem hele året.