Gulvmand i Vejen

Boligforhold i landsby- og småbypræget kommune

Kommunens boligstruktur er sammensat af mindre bysamfund, parcelhuskvarterer og fritliggende huse i landsbyområder. Mange parcelhuse er opført i udstykninger fra 1960’erne og frem, hvor ensartede boligområder med enfamiliehuse på egne grunde udgør en stor del af bebyggelsen. Her er planløsningerne typisk centreret omkring opholdsrum i stueplan, hvor køkken, stue og entré danner rammen om den daglige aktivitet.

I landsbyerne findes ældre huse fra forskellige perioder med mere varierede planløsninger og mindre rum. Disse boliger har ofte været beboet gennem længere tid, og brugen af rummene afspejler et stabilt beboelsesmønster med jævn aktivitet gennem hele året.

Kommunen rummer også områder med rækkehuse og tæt-lav bebyggelse, hvor boligerne er mere kompakte, og opholdsrum ligger samlet. Her koncentreres den daglige aktivitet i færre rum, hvilket giver en jævn belastning af de centrale gulvflader.

I de åbne landzoner findes fritliggende boliger med større afstand mellem husene og mere varierede planløsninger. Her er brugen af boligen typisk knyttet til stabil helårsbeboelse, hvor de samme opholdsrum anvendes dagligt.

Samlet set er boligstrukturen i kommunen præget af parcelhuskvarterer, landsbyområder og spredt bebyggelse i landzoner. Brugsmønstret er overvejende stabilt og knyttet til helårsbeboelse, hvor opholdsrum og gennemgangsarealer anvendes jævnt gennem hele året.