Kystkommune med spredt bosætning og tydelige sæsonudsving
Boligstrukturen er præget af stor geografisk variation med mindre bysamfund, åbne landområder og omfattende kystnær bebyggelse. Der forekommer både helårsboliger i form af parcelhuse og mindre boligklynger samt et betydeligt antal fritidsprægede ejendomme placeret uden for de mere samlede byområder. Bebyggelsen ligger ofte spredt, og afstanden mellem ejendommene er mange steder større end i mere bymæssige kommuner. Bygningsmassen er opført over lange perioder, hvilket giver markante forskelle i bygningsalder, materialer og arkitektonisk udtryk.
Anvendelsen af bygninger varierer tydeligt gennem året. Helårsboliger benyttes kontinuerligt i forbindelse med dagligdag, arbejde og skole, mens fritidsboliger medfører perioder med øget aktivitet. I bestemte dele af året opleves et højere niveau af færdsel, mens andre perioder er præget af mere rolig og begrænset brug. Denne variation giver et skiftende belastningsmønster, hvor adgangsarealer og omgivelser anvendes forskelligt afhængigt af sæson.
Bebyggelsestætheden er generelt lav til moderat, og fælles adgangsarealer spiller en mindre rolle end i tættere bebyggede områder. Mange ejendomme har individuelle adgangsforhold, og bevægelsesmønstre er mere spredte og mindre koncentrerede. I de mindre bysamfund er anvendelsen mere stabil, mens de kystnære og fritidsprægede områder er kendetegnet ved tydeligere udsving.
Kombinationen af kystnær beliggenhed, spredt bosætning, stor variation i bygningsalder og markant sæsonanvendelse former de fysiske rammer i kommunen. Området er kendetegnet ved skiftende aktivitetsniveauer, hvor bygninger og adgangsforhold veksler mellem perioder med intensiv brug og længere faser med lavere belastning.
