Kommune med blandet bosætning og helårsbaseret færdsel
Bolig- og bystrukturen er sammensat og omfatter både mere bymæssige områder, forstadsprægede kvarterer og åbne boligområder med lavere tæthed. Bebyggelsen består af etageejendomme, rækkehuse og fritliggende parcelhuse placeret med varierende afstand, hvilket skaber forskelligartede færdselsmønstre på tværs af kommunen. Mange boligområder er opført over et langt tidsspænd, hvilket har resulteret i variation i bygningsalder, vejforløb og udformning af adgangsarealer. Den fysiske struktur rummer både kompakte områder med fælles færdselsarealer og mere åbne kvarterer med individuelle indkørsler og forbindelser.
Anvendelsen af boliger og færdselsarealer er overvejende helårlig og knyttet til faste hverdagsrutiner. Kommunen fungerer primært som bosætningsområde, hvor daglig færdsel relaterer sig til arbejde, skole, institutioner og lokalt hverdagsliv. Det skaber et stabilt aktivitetsniveau, som gentager sig gennem året uden længere perioder med lav brug. Veje, fortove og stisystemer indgår som en fast del af den daglige bevægelse og anvendes kontinuerligt, også i vinterperioder.
I områder med højere tæthed deles adgangs- og færdselsarealer af mange brugere, hvilket koncentrerer bevægelsen på bestemte strækninger. I mere åbne boligområder er brugen mere spredt, men stadig præget af regelmæssig daglig færdsel til og fra boligerne. Denne variation betyder, at belastningen på infrastrukturen er forskellig, men samlet set vedvarende gennem vintermånederne.
Bebyggelsestætheden varierer betydeligt på tværs af kommunen, men den gennemgående helårsbaserede anvendelse betyder, at fremkommelighed har betydning i hele området. Vinterforhold ændrer ikke den grundlæggende brug af veje og adgangsarealer, men påvirker de fysiske rammer for daglig bevægelse. Kombinationen af blandet boligstruktur, forskellig bygningsalder og stabil helårsaktivitet former et område, hvor adgangs- og færdselsarealer anvendes kontinuerligt og med jævnt pres gennem årets kolde perioder.