Gulvmand i Holbæk

Boligforhold i blandet by- og landsbystruktur

Kommunens boligstruktur er sammensat af parcelhuskvarterer i de større byområder og fritliggende huse i landsbyer og mindre bebyggelser. Mange parcelhuse er opført i udstykninger fra 1960’erne og frem, hvor ensartede kvarterer med enfamiliehuse på egne grunde præger store dele af bebyggelsen. Her er planløsningerne typisk centreret omkring opholdsrum i stueplan, hvor køkken, stue og entré danner rammen om den daglige aktivitet.

I de mindre bysamfund og landsbyer findes ældre huse fra forskellige perioder, ofte med mere varierede planløsninger og mindre rum. Disse boliger har typisk været beboet i længere tid, og brugen af rummene afspejler et stabilt beboelsesmønster med jævn aktivitet gennem hele året.

Kommunen rummer også områder med rækkehuse og tæt-lav bebyggelse, hvor boligerne er mere kompakte. Her samles den daglige brug i færre rum, hvor gennemgang og ophold sker i de samme arealer. Det giver en mere koncentreret belastning af de centrale gulvflader.

Langs fjord- og kyststrækninger findes desuden boligområder med fritliggende huse og sommerhuse. Her kan brugen variere gennem året, hvor nogle boliger anvendes som fritidsboliger, mens andre er helårsbeboede. Det giver variation i belastningen, hvor perioder med intensiv brug kan afløses af længere perioder med lav aktivitet.

Samlet set er boligstrukturen i kommunen præget af parcelhuskvarterer, landsbyområder og kystnære boligfelter. Brugsmønstret er overvejende stabilt og knyttet til helårsbeboelse, men med enkelte områder hvor fritidsbrug påvirker den samlede belastning gennem året.