Landkommune med spredt bosætning og helårsbaseret anvendelse
Boligstrukturen i kommunen er kendetegnet ved en udpræget landlig karakter med store afstande mellem ejendommene og begrænset bymæssig tæthed. Bebyggelsen består primært af fritliggende parcelhuse, landbrugsejendomme og mindre boligklynger omkring landsbyer og mindre bysamfund. Den lave tæthed giver et åbent boligmiljø, hvor de fleste ejendomme har individuelle adgangsforhold og egne grundarealer.
Bygningsmassen er opført over et langt tidsspænd og fremstår derfor varieret i alder, udformning og materialevalg. Ældre ejendomme med traditionelle konstruktioner indgår side om side med nyere boliger, der er opført inden for mere moderne rammer. Denne variation betyder, at de fysiske forudsætninger for boligerne er forskellige, men anvendelsen er i høj grad ensartet i hverdagen. De fleste boliger benyttes som helårshjem og er tilpasset kontinuerlig brug.
Anvendelsen af boliger er gennemgående helårlig og knyttet til faste daglige rutiner. Kommunen fungerer primært som bosætnings- og landbrugsområde, hvor hverdagslivet er præget af arbejde, skole og lokale aktiviteter. Det giver et stabilt aktivitetsniveau gennem hele året uden markante sæsonudsving. Færdsel og belastning er jævnt fordelt, og der forekommer kun i begrænset omfang fælles adgangsarealer.
Tætheden er generelt lav, og brugen af boliger er i høj grad individuel frem for delt. Der er tydelige skel mellem private ejendomme, og de fysiske rammer er formet af spredt bosætning snarere end sammenhængende bystruktur. Kombinationen af landlig beliggenhed, forskellig bygningsalder og gennemgående helårsanvendelse kendetegner kommunens boligmiljø og det stabile anvendelsesmønster.