Tækkemand

Bygningsmiljøer med stråtækning i varierede rammer

Stråtækte bygninger forekommer i mange forskellige fysiske miljøer og indgår i både tætte og mere åbne strukturer. De kan være placeret i landlige omgivelser med god afstand mellem ejendommene, i kystnære områder med direkte påvirkning fra vind og fugt eller som enkeltstående bygninger i mere bymæssige sammenhænge. Fælles for disse miljøer er, at bygningerne ofte er tydeligt afgrænsede og indgår som selvstændige enheder i deres omgivelser.

Bygningsmassen med stråtag spænder over ejendomme opført i mange perioder, fra ældre konstruktioner med traditionelle proportioner til nyere bygninger, der viderefører klassiske tagformer i et moderne bygningsudtryk. Aldersforskellene betyder, at tagflader, bygningsvolumen og omgivelsernes tæthed varierer betydeligt, men uden at miste det karakteristiske præg, som stråtækning giver.

Brugen af bygningerne er ikke ensartet. Nogle anvendes kontinuerligt i hverdagen året rundt, mens andre indgår i et mere sæsonbetonet mønster med perioder af høj aktivitet og længere faser med begrænset brug. Denne variation påvirker belastningen af bygningsdelene og stiller forskellige krav til de fysiske rammer omkring bygningerne.

De ydre forhold spiller en central rolle i mange miljøer med stråtækte bygninger. Klima, eksponering og omgivelsernes åbenhed har betydning for, hvordan bygningerne indgår i landskabet og i den samlede bygningsstruktur. Samlet set findes stråtækte bygninger i et bredt spektrum af rumlige sammenhænge, hvor både anvendelse, tæthed og omgivelser varierer, men hvor bygningerne altid fremstår som markante og let aflæselige elementer i det byggede miljø.