Jordvarme i Egedal

Boligforhold i åben forstadskommune

Kommunen består i høj grad af udbyggede villakvarterer fra efterkrigstiden og frem, hvor parcelhuse ligger på selvstændige grunde med haver omkring. Mange områder er planlagt som sammenhængende boligfelter med ensartede vejforløb, grønne bælter og tydelig opdeling mellem bolig og fællesarealer. Bebyggelsen er generelt lav og fritliggende, hvilket giver en åben struktur med god afstand mellem husene.

En stor del af boligmassen stammer fra udbygningen i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne. Husene er ofte opført i én etage eller med udnyttet tagetage og har traditionelle planløsninger med faste opholdsrum og adskilte funktioner. Mange kvarterer er præget af ensartede hustyper og gentagne byggestile, hvilket giver rolige og sammenhængende boligmiljøer.

Helårsbeboelse er dominerende i kommunen, og boligerne bruges stabilt gennem hele året. Det giver et jævnt energibehov i både kolde og milde perioder. Grundene har typisk en størrelse, der giver plads til haver, indkørsler og opholdsarealer uden at skabe tæt bebyggelse. De fleste villaveje er anlagt som rolige boligveje med begrænset gennemkørende trafik, hvilket giver kvartererne en tydelig boligkarakter.

I de nyere udstykninger ses moderne parcelhuse med større vinduespartier og mere åbne planløsninger. Disse områder følger dog samme grundstruktur med fritliggende boliger på egne grunde og klare skel mellem privat og fælles areal. Fælles for både ældre og nyere boligområder er den lave bebyggelse, de fritliggende huse og den ensartede helårsbrug, som præger store dele af kommunen.