Jordvarme i Kalundborg

Boligforhold i kommune med by, opland og kyst

Kommunen rummer både bymæssige områder omkring de større byer, flere mindre bysamfund og et vidt opland med landlige strækninger. Denne opbygning giver en boligstruktur med stor variation i tæthed, grundstørrelser og hustyper, hvor bebyggelsen spænder fra sammenhængende parcelhuskvarterer til fritliggende boliger i åbent landskab.

I de bynære områder findes parcelhuskvarterer fra efterkrigstiden og frem, hvor boligerne ligger på selvstændige grunde med haver og rolige boligveje. Mange af disse kvarterer er planlagt som samlede boligfelter med ensartede vejforløb, grønne mellemrum og tydelig opdeling mellem privat grund og fællesarealer. Bebyggelsen er typisk lav og fritliggende, og helårsbeboelse er det dominerende mønster.

Uden for de større byområder findes mindre landsbyer, ældre huse langs landeveje og fritliggende boliger i det åbne landskab. Her er grundene ofte større, og bebyggelsen ligger spredt mellem marker, skovområder og kystnære strækninger. Den landlige del af kommunen er præget af ældre byggestile, traditionelle materialer og en mere uregelmæssig placering af boligerne.

Den kystnære beliggenhed betyder, at nogle områder er påvirket af vind og fugt fra havet, særligt i vinterperioden. Det giver en boligstruktur, hvor helårsbeboelse dominerer i byerne, mens de mere åbne områder har større afstand mellem bygningerne.

Boligmassen spænder fra ældre huse med traditionelle planløsninger til nyere parcelhuse i udkanten af byerne. Fælles for store dele af kommunen er fritliggende boliger, stabile beboelsesmønstre og en blanding af bynære og landlige boligområder.